Julekalender – 9. december

VIFFU HAMSTERSKJOLD & DE SMÅ RUMPENESERE – Copyright © Sisse Valnert

Fredag morgen stod Viffu Hamsterskjold op klokken halv otte. Han var i rigtig godt humør.

”Har du sovet godt, Musse Olsen? Er puden dejlig at ligge på?”

Musen gabte.

”Puden er god nok, men jeg synes, det blåstribede håndklæde lugter lidt af beskidte fingre, så du må gerne finde en bedre dyne til mig. Og en lille hovedpude. Og en bamse,” sagde Musse og gabte endnu en gang.

”En bamse? Jeg har ingen bamse,” sagde Viffu.

”Nå, men så må du jo strikke en,” sagde Musse.

”Altså! Det kan jeg ikke. Du kan selv strikke en bamse. Nå, men jeg har travlt. Jeg skal finde ham den lille lysegrønne fyr fra det ydre køkken. Vi ses senere!”

Viffu tog sine gamle, grønne støvler på og rakte ud efter sin vinterjakke.

”Hov! Hov! Du har glemt noget,” kom det hurtigt fra Musse.

”Du har glemt, at jeg skal luftes,” forklarede hun.

”Luftes?”

Viffu så helt forvirret ud.

”Ja! Luftes! Kæledyr skal luftes. Det skal deres ejere sørge for. De skal gå tur med deres kæledyr,” sagde den lille Musse Olsen.

Viffu trak vejret dybt og tænkte, at små mus kan være voldsomt irriterende.

”Hør her. Enten kan du selv gå en lille tur og få luft, eller du kan komme med mig. Men jeg skal helt over i Sortskov. Det er meget, meget langt at gå for sådan en lille en som dig.”

”Jeg vil med dig,” sagde musen.

”Men kun 100 meter, så skal du følge mig hjem, for så er jeg blevet luftet.”

Endnu en gang trak Viffu vejret dybt, men det endte med, at Musse Olsen fik sin vilje.

Langt om længe kunne Viffu sætte kursen mod Sortskov. Han fløjtede, mens han gik. For selvom Musse var en irriterende lille en, så var hans humør stadigvæk godt. Han gik og tænkte på Columturbine. Hendes smukke hår, hendes søde smil og hendes fine fødder.

Pludselig hørte han, at suppetallerkenerne fra det ydre køkken nærmede sig.

Brrr-sss, brrr-sssssss, brr-ssssss, lød det. De tre, lysegule tingester kom fra Sortskov og havde direkte kurs mod Viffu, og de kom tættere og tættere på. Pludselig stod de helt stille oppe i luften. Så begyndte de langsomt at dale ned på grusvejen.

Viffu var lidt bange, men sagde til sig selv, at den lille lysegrønne fyr jo selv havde spurgt, om ikke de kunne være venner.

Der lød et knagende knirk, da lågen på den midterste tingest gik op. Ud kom den lille lysegrønne fyr.

”Hamsterfjols!”

”Hej, øh…” sagde Viffu og pegede på sig selv:

”Mig Hamsterskjold. Du?”

”Mig: Sjærvut.”

Så lød der et knirk fra den forreste tingest, og ud kom endnu en lille, underlig fyr. Ikke lysegrøn, men lyseblå.

”Ham: Lavehjort,” sagde Sjærvut og fortsatte:

”Hamsterfjols, Sjærvut og Lavehjort. Ven, ven, ven!”

”Ja, vi er venner,” sagde Viffu og smilede.

Han var lidt i tvivl om, hvordan han skulle forklare dem, at han ledte efter musvågen Holger Fjerkomsammen.

”Du, Sjærvut, og du, Lavehjort: Se stor fugl? Musvåge?”

Viffu stod og baskede med armene, som om de var vinger.

”Stur fyl? Mysvuge?”

Den lysegrønne fyr rystede på hovedet, mens han kiggede på Lavehjort og blinkede med det ene øje..

”Stor, stor musvåge. Holger Fjerkomsammen,” forklarede Viffu.

Idet han sagde musvågens navn, lød der en kradsen inde fra den tredje lysegule tingest.

Viffu syntes også, han hørte noget i retning af: Hjælp! Taget til fange! Bundet! Hjælp!

Sjærvut råbte:

”Reknat affis zuluge swat! KANUT!”

Så blev der helt stille inde i den tredje lysegule tingest.

Viffu stirrede på Sjærvut, som pludselig så gal og lidt farlig ud.

”Hvem? Øh, Holger? Øh, kanut,” spurgte Viffu, mens han så hen på den tredje suppetallerken.

”Holger, nej. Nej, nej, nej. Men du se Rubin Hytte, ja?”

”Rubin Hytte? Ved ikke, hvad det betyder. Rubin Hytte – hvad?”

Viffu håbede, at Sjærvut forstod, hvad han sagde.

”Rubin Hytte: Maniskov,” forklarede Sjærvut, og det så ud, som om han skulle til at forklare noget mere, men så ringede hans mobil.

”Reknat uffi? Kazaidej. Peneser? Ax!!”

Den lysegrønne og den lyseblå fyr løb hen til deres flyvende tallerkener. Lige før Sjærvut lukkede sin låge, råbte han til Viffu:

”I morgen. Surtskøv. Ja?”

”Nu håber jeg virkelig, virkelig, virkelig, at Stig Sej kommer i morgen,” tænkte Viffu, da de tre lysegule suppetallerkener fra det ydre køkken lettede og fløj væk.

~~

Sisse Valnert er journalist og har skrevet denne sjove, hyggelige og skønne julekalender i 2011. Følg med i morgen.

PAGE TOP