Julekalender – 11. december

VIFFU HAMSTERSKJOLD & DE SMÅ RUMPENESERE – Copyright © Sisse Valnert

Det havde godt nok været en underlig dag i går.

Stig Sej var kommet om morgenen. Viffu havde siddet og snakket med Stig Sej, da de pludselig fandt ud af, at Musse Olsen kunne tale samme sprog som den lille lysegrønne fyr fra det ydre køkken.

Men så skulle Musse luftes, og da hun kom ind, faldt hun i søvn, og Stig Sej og Viffu Hamsterskjold var begyndt at snakke om at være forelsket, og de tænkte ikke på at snakke med Musse, da hun vågnede om eftermiddagen for at høre, hvad hun kunne fortælle om Rubin Hytte-sproget. Og lige pludselig var det aften og sengetid.

”Meget mærkeligt,” tænkte Viffu, da han stod og ventede på, at vandet skulle koge, så han kunne lave sig en kop kaffe.

”Meget mærkeligt, at man glemmer alt omkring sig, fordi man er forelsket i en super-super-sød helårsnissepige. Jeg glemte jo også, at jeg skulle mødes med Sjærvut og Lavehjort ude ved landingsbanen i Sortskov,” tænkte Viffu.

”Har Skovavisen skrevet noget spændende, mens jeg har været væk,” spurgte Stig Sej, da de havde spist morgenmad, og Musse var blevet luftet.

”Det ved jeg ikke, jeg har faktisk ikke læst avisen i flere dage. Men Columturbine ville skrive til Skovavisen og efterlyse Holger Fjerkomsammen.”

Stig Sej tog avisen fra i går og bladrede den igennem.

”Prøv at se her,” sagde han og rakte avisen til Viffu:

Musvåge forsvundet

Musvågen Holger Fjerkomsammen er tilsyneladende forsvundet.

Holger Fjerkomsammen opdagede for nylig en mystisk lille landingsbane, som bruges af dræber-dokke-lokke-drager med lysegrønne følehorn og vinger.

Er Holger Fjerkomsammen taget til fange af disse frygtelige dyr?

Frøken Columturbine Æselfod, Den Søde Skov, fortæller, at Holger Fjerkomsammen har været væk i flere dage.

Og nu ser det ud til, at også postbuddet, den rødternede megafantastiskhurtigfugl, er forsvundet.

Skovpolitiet, der er sat på sagen, har foreløbig ingen kommentarer.

”Dræber-dokke-lokke-drager? Sikke da nogle små fedtskovle, der arbejder på den avis! Sådan nogle små komaver! Sådan nogle små skræddersild! Sådan nogle spirrevip-gnomer,” sagde Viffu galt, mens Stig Sej begyndte at grine.

”Atså Viffu! Det var jo sådan set dig selv, der begyndte på hele denne historie, da du skrev, at landingsbanen muligvis blev brugt af nogle sjældne, fladpandede, flyvende klokke-nokke-geder!”

Viffu spjættede.

”Landingsbanen! Vi må til Sortskov og se, om vi kan finde Sjærvut og Lavehjort! Vi tager Musse Olsen med os, så kan vi bedre snakke med dem,” sagde Viffu, der rejste sig og fandt sin rygsæk.

”Kom, Musse! Hop ned i rygsækken. Vi skal til Sortskov!”

Musse nægtede at sidde nede i rygsækken. I stedet sad hun i en lomme på Stig Sejs vinterjakke.

”Musse, fortæl os lige: Hvordan siger man: Goddag, kære venner på det der intergalimatias-sprog,” spurgte Stig Sej.

”Man siger: Hrebsta, dule kakotter!

Merns Viffu og Stig Sej gik og øvede sig på at sige Hrebsta, dule kakotter, kom Stig Sej i tanker om en anden ting, han skulle spørge Musse om.

”Musse, hvad betyder Rubin Hytte?”

Men nede fra lommen lød der kun en let snorken; Musse Olsen var faldet i søvn.

De havde siddet ved landingsbanen i fire timer og ventet. Der skete ingenting.

”Sagde du ikke, at de tre flyvende tallerkener landede på grusvejen i Den Søde Skov forleden,” spurgte Stig Sej.

”Jo. De landede på grusvejen,” svarede Viffu.

”Det vil jo sige, at de ikke behøver en fin landingsbane for at lande,” sagde Stig Sej.

”Hvorfor bruger de så alligevel landingsbanen? De kan jo stort set lande hvor som helst!”

Dét sad de to venner og tænkte over et stykke tid.

”Jeg har altså stadig på fornemmelsen, at landingsbanen bruges til noget helt, helt andet, end vi tror,” sagde Stig Sej.

”Men hvad? For den der med solsorteunger, der skal lære at flyve…den tror jeg altså ikke på,” sagde Viffu.

Musse Olsen kedede sig.

”Hør her, dule kakotter! Skal vi ikke tage hjem?”

”Ja, lad os tage hjem. Det bliver snart mørkt,” sagde Viffu.

”Ved du hvad, Viffu? Vi går hjem, og så kigger vi i den bog, jeg har, der handler om flyvende tallerkener fra det ydre rum. Min tante Gudrun Spjætmarie sagde, at jeg kunne få bogen i julegave.”

~~
Sisse Valnert er journalist og har skrevet denne sjove, hyggelige og skønne julekalender i 2011. Følg med i morgen.
PAGE TOP